69-timers bar 2010

Panums Snapselaug er igen at finde til 69-timers bar i år.

Sædvanen tro vil baren finde sted fra klokken 16-18 i Køsseren.

I ♥ snaps

_MG_8977

Tak for 69 timers bar!

Panums Snapselaug takker alle, ikke mindst Panumkoret og alle vores gæster, for endnu en fantastisk Sild Og Snaps bar!

Tante Fjas – Giv Mig En Sild Og En Snaps

Teksten til Sild Og Snapsebars temasang:

Mel.: Simon & Garfunkel – Cecilia

Gi mig, en sild og en snaps
En franskbrød med tandsmør og rejer
Bare gi mig, en sylte på fad
En spegepølsemad det er dansk

Gi mig, en sild og en snaps
En franskbrød med tandsmør og rejer
Bare gi mig en sylte på fad
En spegepølsemad det er dansk
Åh så dansk

Spise ris som Hr. Ho Chi Minh
Ja det siger mig altså ingenting
Og spaghetti bolognese
Vækker ikke et smagsløg og driller min næse

Gi mig, en sild og en snaps
En franskbrød med tandsmør og rejer
Bare gi mig en sylte på fad
En spegepølsemad det er dansk
Åh så dansk
Naa naaaa naaa naaaan naaa
Velbekomme, velbekomme
Velbekomme, velbekomme

Gi mig skinke, og leverpostej
En rugbrød, medister og rødkål
Gi mig skinke, og leverpostej
En rugbrød, medister og rødkål
Na na naaaa na na na na

Historie

Panums Snapselaug (PSL) blev oprettet i vinteren 2006 af 4 medicinstuderende, der havde fundet ud af at de havde en fælles passion for snaps.

PSL lå stille i et halvt års tid, indtil efteråret 2006, hvor der blev afholdt 69-timers bar i medicinernes studenterklub. PSL var nu vokset til 5 mennesker, og afholdt den stærkt succesfulde Sild Og Snaps-bar (SOS-bar), der gik lige i hjertet på dens gæster.

Efter SOS-bar lå PSL stille i en periode igen. Skulle PSL lide en stille død? Eksamensstresset så ud til at dræbe PSL førend det rigtigt var opstartet – men snapsens veje er som bekendt uransagelige, og ved en fredagsbar den 11/2 2007 blev PSL officielt stiftet.
Med to personer tilstede pr. mobiltelefon og 4 på stedet (PSL blev på dagen suppleret med et ekstra medlem) blev PSL, på en 40 minutters stiftende generalforsamling, en realitet.

Under den stiftende forsamling blev det bl.a. vedtaget, at foreningen skulle opløse sig selv, såfremt der ikke blev holdt et officielt møde inden for en måned.

Dette skete den 7/3 2007 – og resten er, som man siger, historie.

Haps, haps, haps, nu skal vi have snaps

Mel.: Sur, sur, sur – lille bi omkring

Haps, haps, haps,
nu skal vi ha’ snaps.
For det skærper appetitten,
og det krilrer ned på midten.
Haps, haps, haps,
nu skal vi ha’ snaps.

Haps, haps, haps, nu skal vi have snaps (version 2)

Mel.: Sur, sur, sur – lille bi omkring

Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps.
Nu igen ved vintertide
akvavitten ned skal glide.
Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps!

Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps.
Bordet det er højt bedækket
“slank” moralen den er knækket.
Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps!

Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps.
Først er silden så postejen,
siden kommer flæskestegen.
Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps!

Haps, haps, haps
nu skal vi ha’ snaps.
Maven nu er rund og mættet,
dog bli’r bordet atter dækket.
Haps, haps, haps
igen skal vi ha’ snaps

Helan går

Mel.: Helan går

Helan går
sjung hopp faderi faderallan lej.
Helan går
Sjung hopp faderallan lej.
Och den som inte helan ta’r
han heller inte halvan får.
Helan går
Sjung hopp faderallan ler!

Jeg er snapsen

Mel.: Jeg er havren

Jeg er snapsen, jeg er blevet dyr,
ej at drikke for en fattig fyr.
Når jeg klukker gennem halsen ned,
sidder du minsæl og klukker med.

Jeg kan bringe liv i døsig krop,
og en gammel stodder live op.
Den som nyder mig med måde ved,
at jeg dulmer sorg og bitterhed.

Har du mavekneb så tænk på mig,
jeg er straks parat at hjælpe dig.
Når jeg risler gennem halsen ned,
straks forsvinder al den red’lighed.

Jeg er ven med kvinde som med mand,
ej jeg drikkes som det rene vand.
Kun for afholdsfolk jeg er en pest,
de kan ej forstå, jeg bringer fest.

Kolde hjerner ikke helt forstår,
når man nakken lidt tilbage slår.
Men det er fordi de kun ser til,
lad dem nøjes med det, om de vil.

Svejtserosten, ak den har mig kær,
vi har altid stå’t hinanden nær.
Vemodstårer græder den af skam,
når den ikke får den danske dram.

Jeg er gæst i hytte som i slot,
jeg med mange ting forenes godt.
Jeg har helet mangen ufredssår,
særlig i den gode kaffetår.

Men jeg bli’r dog misbrugt her til lands,
jeg skal hjælpe på vor statsfinans.
Skat og afgift bli’r jeg aldrig kvit,
blot fordi jeg indeholder sprit.

Ak, for snapsen det tilbage går,
jeg bli’r drukket mindre år for år.
Men i folkemunde ej jeg dør,
selvom også Danmark bli’r lagt tør.

Jeg fandt en snaps på vejen

Mel.: Det var en Lørdag aften…

Jeg fandt en snaps på vejen,
en lille, hjemløs én,
med store runde øjne
og to små trætte ben.
Den sad og var bedrøvet
og græd sig helt itu,
for ingen havde prøvet
at drikke den endnu.

Jeg talte venligt til den,
“Ah, drik mig!” sang den glad,
“og du ser klokkeblomster, viol og kløverblad.”
Så sprang den op fra vejen
og ned i halsen min.
Nu er den helt min egen
og ingen andres – SKÅL

Julebjesk visen

Mel.: På loftet sidder nissen…

Naturen er det allerbedste samlested
til juledrik så klar og fin.
Vi plukker, og vi samler, og vi ta’r det med,
for denne hobby er jo din og min.
Men rundt omkring går flere folk og nikker,
og de snuser og de kigger.
De vil så gerne smage det, vi drikker.
Vi samles ofte om en sang.

I vor forening syn’s vi, at det går som smurt.
Vi sanker både bær og urt.
Vi skyller, og vi renser, og vi hælder på
og konserverer tit på må og få.
Vi holder træf, hvor alle diskuterer
og supplerer og justerer.
Og hæmningsløst til fulde accepterer
til slut vor indsats’ gyldne frugt.

Julesnapsevisen

Mel.: Det’ hammer, hammer fedt

Det er sylte, flæsk og fedt.
Vi holder jul om lidt.
Festen den er go’.
Den dansken helt kan sno.
Husk nu lige snapsen,
gerne fler’ af slagsen.
Men lad bilen stå, det er et råd.

Vi alle drømte om,
til julen at du kom.
Du er så superhot.
På dig vi sætter spot.
Smager lidt på gaven,
klør os selv på maven.
Løfter glasset højt og siger skål.

Hvem er det nu, du er?
Hvor mon du kommer fra?
Vi har jo set dig før.
Du gør os alle ør.
Ta’r os lidt til hagen,
sætter os på bagen.
Kendt du er som landets storcharmør.

Nu dig vi smager på.
Du alle overgå.
Du lyser jo så blidt,
vor juleakvavit.
Ålborg har fornøjet,
glimt vi får i øjet.
Nu for dig vi bringe vil en skål.

Sild og Snaps bar nærmer sig..

Så er det snart tid til året Sild og Snaps bar!

Hjemmesiden er opdateret

Efter en længere pause er hjemmesiden endelig blevet opdateret! Der er sket meget siden sidst – nyt logo, nyt medlem, nye snapse, nye fantastiske møder med mere væv.

PSL er desuden kommet på Facebook – http://www.facebook.com/home.php#/group.php?gid=30349707842

Næste møde er PSL-julefrokost onsdag den 12. december

Husk snaps!

Tak for en fantastisk Sild Og Snapsebar!

PSL’s SOS-bar til 69-timers bar var endnu en gang en succes.
Tak til alle der deltog og nød en sild og en snaps (fanget i notbåd) med os, og tak til Panum koret for deres optræden.
Billeder kan findes sammen med billeder fra andre PSL-møder.

Næste møde den 15. oktober hos Michala

Sild og Snaps bar skal planlægges, og PSL skal behande indkomne ansøgninger.

panumssnapselaug.dk er online!

Så er panumssnapselaug.dk online. Husk næste møde den 30/4. Her er lidt at glæde sig til:

Billede047